JN Data A/S byder velkommen til Flemming Brink og Martin Petersen.
    De to erfarne ledere tiltræder 1. februar som led i, at JN Data udvider
    og styrker topledelsen og ændrer på organisationen, så den bliver
    endnu mere enkel og med et stærkere kundefokus.


    ”Vores kunder i den finansielle sektor oplever til stadighed øget regulering
    og nye myndighedskrav samtidig med, at den teknologiske udvikling går
    hurtigere og hurtigere. Det er en udvikling, som vi vil understøtte med de
    stærkest mulige kompetencer, klar ansvarsfordeling, udvidet topledelse samt
    øget fokus på kunderne. Således bliver security og compliance nu forankret i
    topledelsen, og vi får de bedste rammer for at styrke ledelseskraften og
    samarbejdet internt. Organisationsændringen ændrer ikke vores fortsatte
    eksekvering af vores strategiske program omkring security og compliance,
    der blandt andet adresserer Finanstilsynets påbud.”
                                                           siger Søren Lindgaard, CEO hos JN Data.

    
Nye topledere
    Flemming Brink, 56 år, får i forbindelse med organisationsændringen ansvaret
    for Operations. Han kommer senest fra et job i Region Syddanmark som afdelingschef
    med ansvar for drift af Region Syddanmarks it-infrastruktur. Flemming Brink har mere
    end 20 års ledelseserfaring fra en række store it-organisationer.

    Kundeansvaret placeres fremover hos Martin Petersen, 53 år, som kommer fra en
    stilling som leder af forretningsudviklingen hos Mjølner Informatics med ansvar for
    opbygning af ny forretningsområder. Tidligere har han haft ledende stillinger hos
    WM-data, Logica og CGI Denmark.

    Den samlede topledergruppe hos JN Data udgøres således fremover af Søren Lindgaard,
    Henrik Aamann Nielsen, Flemming Brink, Martin Petersen samt Pernille Holm og
    Karsten Østnæs Rosgaard, der som ansvarlig for henholdsvis HR og Security & Compliance
    rykkes op som en del af topledergruppen.

    Fakta om JN Data

    JN Data er et dansk it-drift og teknikcenter med hovedkontor i Silkeborg og lokationer i
    Roskilde og Warszawa. Omkring 200 pengeinstitutter kører på JN Datas infrastruktur,
    og virksomheden med de 660 medarbejdere betjener omkring hver tredje arbejdsplads
    i den finansielle sektor. Ca. 40.000 PC'er er koblet op på JN Datas netværk.