PROBLEM MANAGER

JN Data, Silkeborg og Roskilde

HAR DU ET HØJT DRIVE OG BRÆNDER DU FOR AT VÆRE MED TIL AT UDVIKLE OG UDFØRE PROBLEM MANAGEMENT I ET AF DANMARKS FØRENDE IT-DRIFTSSELSKABER?

JN Data søger to erfarne Problem Managers, som i tæt samarbejde med JN teknikere og vores kunder skal være med til at sikre sikker og stabil it-drift gennem arbejdet med at identificere og eliminere fejl i vores it systemer og infrastruktur. 

SÆT DIT AFTRYK PÅ FREMTIDENS ELIMINERING AF FEJL I JN DATA

Dit primære ansvarsområde vil sammen med afdelingens øvrige Problem Managers være at udøve effektiv håndtering og styring af Problems.

Herunder:
  • Udarbejde RCA analyser 
  • Indsamling af status på Problems samt afrapportering til kunder og ledelsen i JN Data
  • Identifikation af nye Problems, f.eks. ved anvendelse af trendanalyse
  • Facilitering af workshops med henblik på at finde årsagen til fejl og permanent løse disse
  • Løbende opfølgning på Problems
  • Opfølgning på de aftalte servicemål indenfor teamets ansvarsområder
  • Medvirke til udbredelse af metoder til effektiv problem løsning i hele organisationen
Du refererer til afdelingslederen for Service Delivery Management. Du får en stor kontaktflade direkte til de interne drifts- og teknikfunktioner i JN Data og udviklerne hos kunderne. JN Data har hovedsæde i Silkeborg og kompetencecenter i Roskilde, så der skal påregnes nogen rejseaktivitet, ligesom der vil kunne forekomme møder hos vores kunder. Du kan selv bestemme, hvilken lokation du vil have fast base på, da vi har dygtige kolleger i afdelingen begge steder. 
 
Det daglige arbejde sker i tæt samarbejde med 3 andre kolleger i teamet. 


DU HAR SOLID ERFARING MED PROBLEM MANAGEMENT I ET STØRRE IT-DRIFTS SETUP

Du har solid erfaring med Problem Management i et større it-drifts setup 

Du har mindst 3-5 års erfaring med Problem Management, og erfaring med at drive forandringer, der har med ITSM-processer at gøre. Endvidere forventes du at have relevant erfaring i en større it-driftsorganisation. 
Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • Har et højt drive, en positiv indstilling og evner at få budskaber igennem
  • Er en ”robust” type, der kan tåle modspil i hverdagen og kan lide at kæmpe for at få tingene gennemført
  • Trives med at løse flere sideløbende opgaver og kan overskue komplekse problemstillinger
  • Har analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaveløsningen 
  • Handler selvstændigt og træffer de fornødne afgørelser, når der er behov for det
Vi forventer, at du: 
  • Kan begå dig på mange organisatoriske niveauer internt og eksternt
  • Formår at sætte dig i kundernes sted og forstå deres problemstillinger og situation
  • Er god til mundtlig og skriftlig kommunikation, herunder dokumentation af hændelser og problemløsninger
  • Er en kompetent facilitator og mødeleder 
Desuden vil erfaring med ITIL og Kepner Tregoe være et ekstra plus.
 
I JN Data vinder vi sammen, det er derfor vigtigt for os, at du er en god samarbejdspartner og en teamplayer – både for kunder og kollegaer. Vi sætter faglig sparring højt, og det skal du, som vores nye kollega også gøre, så vi sammen finder den rigtige og mest enkle løsning for vores kunder.
 

VI HAR FOKUS PÅ DIT POTENTIALE OG DIN UDVIKLING

Hvis du har kvalifikationerne, kompetencerne og ikke mindst dedikationen, så kan vi til gengæld give dig: gode kolleger, som er specialister inden for deres fag, en uhøjtidelig omgangstone og en virksomhed, som på mange fronter er på vej fremad med en klar forretningsstrategi.   
 
Vi planlægger et introduktionsforløb for dig fra første dag, og du får tilknyttet en mentor, så du hurtigt bliver fortrolig med din nye rolle og dine opgaver. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder.


LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Send din ansøgning til personale@jndata.dk senest 20. marts 2018. Skriv ”Problem Manager” i emnelinjen. Hvis du har flere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Maria Hestbæk tlf. 23364609. 
 
Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.
 
Vi glæder os til at høre fra dig.   
 
Bemærk: for at blive ansat i JN Data, skal du fremvise en ren straffeattest og må ikke være registreret i Experians RKI-register. Dette følger vi op på ved samtalerne.


OM JN DATA
JN Data voksede i 2002 frem af et fællesskab mellem Jyske Bank-koncernen og Nykredit.
Det skete ud fra tanken om, at et fælles it-drifts- og teknikselskab gav stordriftsfordele, konkurrencedygtig pris og kvalitet og ikke mindst kunne sikre og udvikle fremtidens it-infrastruktur. 
I dag bidrager vi til at skabe og videreudvikle det teknologiske fundament for vores kunder: Jyske Bank, Nykredit og de finansielle it-udviklingshuse BEC, SDC, Bankdata og Silkeborg Data. Da udviklingshusene servicerer 200 af de største pengeinstitutter i Danmark og Norden, når vores løsninger ud til mere end 40.000 arbejdspladser. 
Vi bor i Silkeborg og har et kompetencecenter i Roskilde.
Læs mere om os på www.jndata.dk og følg os på LinkedIn.