PROJECT ASSISTANTS TIL AFDELINGEN PROJECTS & RESOURCE MANAGEMENT HOS JN DATA

JN Data, Silkeborg og Roskilde


Er du i gang med en videregående uddannelse og leder du efter et studiejob, som giver dig relevant erhvervserfaring? Så er du måske vores nye kollega. JN Data i Silkeborg og Roskilde søger med hurtig tiltrædelse strukturerede, ansvarsbevidste og imødekommende Project Assistants til at støtte vores projektledere i det daglige arbejde.

Som Project Assistant i JN Data vil du få en hverdag med mange forskellige typer af opgaver, og dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Selvstændigt forestå styringen af mindre områder i projektet, afhængig af dit kompetenceniveau
  • Arrangere møder og workshops
  • Kommunikationsopgaver
  • Koordineringsopgaver
  • Review af dokumenter
  • Udarbejde præsentationer og andet relevant projektmateriale
  • Vedligeholde projektsites

Herudover vil du få mange forskellige ad hoc opgaver, som vil bidrage til en meget varieret hverdag.

STRUKTUREREDE, ANSVARSBEVIDSTE OG IMØDEKOMMENDE PROJECT ASSISTANTS

For at blive Project Assistant i JN Data skal du være i gang med en videregående uddannelse, eksempelvis bachelor i kommunikation eller cand.it. Det er ikke et krav, at du har relevant erfaring fra et lignende job. Det vigtigste er, at du har mod på og lyst til spændende og udfordrende opgaver.

Derudover vil vi gerne have en kollega, som kan sætte et stort flueben ved følgende:

  • Du er struktureret og god til at organisere og planlægge dit arbejde
  • Du stræber efter at levere gode resultater – også i en travl hverdag
  • Er grundig og god til at følge opgaver til dørs
  • Du skal kunne prioritere opgaver og jonglere med flere opgaver på samme tid
  • Du skal være både mundtlig og skriftlig velformuleret på dansk og engelsk
  • Du er erfaren bruger af Microsoft Office pakken, specielt Outlook, Word, Excel og PowerPoint

ANSÆTTELSESPERIODE OG ARBEJDSTID

Tiltrædelse er snarest muligt og vi forestiller os, at du har minimum to år tilbage af din uddannelse. Arbejdstiden er på ca. 15-20 timer ugentligt og meget gerne fordelt på 2-3 hele dage hver uge. Arbejdstiden kan tilpasses fleksibelt i forhold til dit studie.
I JN Data vinder vi sammen, det er derfor vigtigt for os, at du er en god samarbejdspartner og en teamplayer – både for kunder og kollegaer. Vi sætter faglig sparring højt, og det skal du, som vores nye kollega også gøre, så vi sammen finder den rigtige og mest enkle løsning for vores kunder.

VI HAR FOKUS PÅ DIT POTENTIALE OG DIN UDVIKLING

Hvis du har kvalifikationerne, kompetencerne og ikke mindst dedikationen, så kan vi til gengæld give dig: gode kolleger, som er specialister inden for deres fag, en uhøjtidelig omgangstone og en virksomhed, som på mange fronter er på vej fremad med en klar forretningsstrategi.

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Send din ansøgning med cv, udtalelser og eksamensbevis hurtigst muligt til personale@jndata.dk. Skriv ”Project Assistant” i emnelinjen. Hvis du har flere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Project Resource Manager Malene Reimers på telefon 63 63 67 70.
Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Bemærk: for at være ansat i JN Data, skal du altid kunne fremvise en ren straffeattest og må ikke være registreret i RKI. Dette følger vi op på ved samtalerne.

OM JN DATA
JN Data voksede i 2002 frem af et fællesskab mellem Jyske Bank-koncernen og Nykredit.
Det skete ud fra tanken om, at et fælles it-drifts- og teknikselskab gav stordriftsfordele, konkurrencedygtig pris og kvalitet og ikke mindst kunne sikre og udvikle fremtidens it-infrastruktur. 
I dag bidrager vi til at skabe og videreudvikle det teknologiske fundament for vores kunder: Jyske Bank, Nykredit og de finansielle it-udviklingshuse BEC, SDC, Bankdata og Silkeborg Data. Da udviklingshusene servicerer 200 af de største pengeinstitutter i Danmark og Norden, når vores løsninger ud til mere end 40.000 arbejdspladser. 
Vi bor i Silkeborg og har et kompetencecenter i Roskilde.
Læs mere om os på www.jndata.dk og følg os på LinkedIn.