CLOUD DEVELOPER, DER ER AJOUR MED DE NYESTE TEKNOLOGIER

JN Data, Silkeborg

Som en del af JN Datas strategi er vi i gang med at implementere et helt nyt næste-generations datacenter med alle de elementer og discipliner, der hører her under.
Du bliver en del af en dedikeret afdeling, hvis formål er at udvikle denne nye infrastruktur og fremtidssikrede platform med fokus på Hybrid-it og Cloud-tjenester.

Dit primære ansvarsområde bliver at udvikle nye services baseret primært på JavaScript og Cisco UCSD, samt at hjælpe til i udviklingen af den nye platform. En del af det at udvikle en service er ligeledes at automatisere processen.

Det betyder, at du blandt andet skal:

  • Altid tænke automatisering og standardisering først.
  • Udvikle nye services og automatiserede workflows.
  • Bidrage med input og ideer, der både giver kunderne og JN Data værdi.
  • Udnytte din brede viden inden for IT og forståelse for Enterprise-infrastruktur.
  • Bidrage til en motiveret og højt engageret kultur, hvor dine kolleger brænder for det de laver.


Jobbet har base på vores hovedkontor i Silkeborg.


DU ER JAVA-HAJ OG HAR ERFARING MED CLOUD LØSNINGER

For at blive en del af JN Data skal du have praktisk erfaring i JavaScript, Cisco UCSD eller lignende, ligesom du har arbejdet med Cloud-lignende løsninger eller infrastruktur. Du har tilmed godt styr på traditionelle discipliner inden for ITIL/ITSM.
Det er et plus, hvis du har en formel uddannelse inden for området og/eller du også har viden inden for netværk. Kendskab til Cisco´s UCSD/ACI løsning og IBM BPM vil være et plus, men ikke et krav.
Derudover vil vi gerne have en kollega, som kan sætte et stort flueben ved dette:

  • Du har godt styr på begreber og snitfladerne vedr. IaaS, Paas og SaaS
  • Du har kendskab til eller erfaring med Topologi
  • Du vil gøre alt, der står i din magt, for at servicere vores kunder
  • Du er energisk, overbevisende og kompetent


Vi forventer at du kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.


VI HAR FOKUS PÅ DIT POTENTIALE OG DIN UDVIKLING

Hvis du har kvalifikationerne, kompetencerne og ikke mindst dedikationen, så kan vi til gengæld give dig: gode kolleger, som er specialister inden for deres fag, en uhøjtidelig omgangstone og en virksomhed, som er i vækst med en klar forretningsstrategi.  

Vi stiller høje krav til dig. Det gør vi, fordi vi ved, at kun de allerbedste kan honorere vores kunders - og deres kunders – behov og forventninger. Derfor kommer du til en virksomhed, som har fokus på dit potentiale og din udvikling. Det betyder blandt andet, at du får tilknyttet en mentor, så du så hurtigt som muligt bliver fortrolig med din nye roller og dine opgaver, ligesom du får faste og løbende feedback-samtaler med din leder. 

 
LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Send din ansøgning til personale@jndata.dk. Skriv ”Cloud Developer” i emnelinjen. Hvis du har flere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Mads Vestergaard på mvg@jndata.dk.

Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.  

Vi glæder os til at høre fra dig.  

Bemærk: for at blive ansat i JN Data, skal du fremvise en ren straffeattest og må ikke være registreret i RKI. Dette følger vi op på ved samtalerne.



OM JN DATA
JN Data voksede i 2002 frem af et fællesskab mellem Jyske Bank-koncernen og Nykredit.
Det skete ud fra tanken om, at et fælles it-drifts- og teknikselskab gav stordriftsfordele, konkurrencedygtig pris og kvalitet og ikke mindst kunne sikre og udvikle fremtidens it-infrastruktur. 
I dag bidrager vi til at skabe og videreudvikle det teknologiske fundament for vores kunder: Jyske Bank, Nykredit og de finansielle it-udviklingshuse BEC, SDC, Bankdata og Silkeborg Data. Da udviklingshusene servicerer 200 af de største pengeinstitutter i Danmark og Norden, når vores løsninger ud til mere end 40.000 arbejdspladser. 
Vi bor i Silkeborg og har et kompetencecenter i Roskilde.
Læs mere om os på www.jndata.dk og følg os på LinkedIn.