Nyt datacenter


Mandag holdt JN Data rejsegilde på det nye datacenter, som tages i brug i efteråret

Over 300 inviterede var mødt frem til rejsegildet i det nye datacenter, som rummer to maskinstuer på hver 600m2, der skal forbedre den it-driftsmæssige del af JN Data.

”Det nye datacenter giver os et meget mere homogent og dermed et bedre datacenter,” siger Klaus Hemme, Maskinmester hos JN Data.

Maskinmesteren sørger for - sammen med sine fem kolleger i afdelingen - at der er styr på driften med elforsyning og køling af servere og andre former for IT-hardware.

Claus Toxværd Østergaard, CEO, benyttede lejligheden til at takke for et vellykket byggeri, som efter planen står færdig den 12. oktober:

”Jeg er sikker på, vi får et godt datacenter, og jeg glæder mig til at tage det i brug. Godt, fordi det er lavet af gode folk, så vi også i fremtiden kan levere driftssikker IT til vores kunder.”