Danmarks 15. bedste it-arbejdsplads


I JN Data har vi haft som mål, at vi inden udgangen af 2010 vil ligge i top 30 i version 2s imageundersøgelse. En række indsatser i denne 3-årige periode har nu været medvirkende til, at vi har nået målet med en flot 15. plads.

Flere end 2.000 it-folk har i efteråret vurderet 110 danske it-arbejdspladser indenfor en række kategorier. JN Data blev i år en af højdespringerne.

Hvor har vi høstet pointene?

It-medarbejderne vurderer os især højt indenfor kategorierne: balance mellem familieliv og arbejdsliv, indflydelse og selvstændighed og ansvarlighed over for omgivelser og miljø.

Vi har sat særlig fokus på god ledelse i JN Data. Det er vi overbeviste om har bidraget væsentlig til, at vi scorer højt – både i kategorien ”balance mellem familieliv og arbejdsliv” og kategorien ”indflydelse og selvstændighed”.

På IT-Branchens hjemmeside har vi markedsført vores tiltag inden for grøn it, hvilket har givet os en høj score i ansvarlighed over for omgivelser og miljø.

Den største del af bidraget er vi dog ikke i tvivl om ligger hos vores medarbejdere, i form af deres stolthed over JN Data som arbejdsplads. 
Det er her, vi kan høste den største del af resultatet.


 

Vi tilbyder

Se hvad JN Data kan tilbyde som arbejdsplads