Højteknologisk it-infrastruktur

 

Platforme

Vi benytter adskillige platforme, lige fra mainframes (zSeries), der daglig afvikler 15 mio.
transaktioner, over midrange-servere (AS400-iSeries og AIX-pSeries) til mere end 6.500
Intel-servere med Windows og LINUX.

En stadig voksende del af vores kunders systemer baserer sig på webteknologi, hvorfor vi har
opbygget et omfattende kompleks hertil. Vi anvender moderne storage teknologier og udnytter
i stadig større grad virtualiseringsteknikker for data, servere, arbejdspladser etc.  

Dublering

Alle data, produktionsservere, netværk og forsyninger er dublerede og placeret i to datacentre.
Dette sker for at at tilgodese den høje tilgængelighed og beredskab, som vores kunder forventer
som finansielle virksomheder.  

Data

Afhængig af opgavernes art bliver data placeret i databaser styret af DB2, ORACLE eller SQL servere.
En vigtig opgave hertil er backup af disse data samt de flere end 50 mio. filer, der er placeret på
brugernes filservere.  

Kommunikation

Gigabit-netværk - såvel internt som eksternt - bliver anvendt til de mange kommunikationsformer, som
vores kunder benytter; fx IP-telefoni, video-konferencer, internt TV, e-mail, transaktioner og dataoverførsler. 

Processer

For at sikre høj pålidelighed og kvalitet arbejder vi målbevidst mere og mere procesorienteret i de mange
opgaver, der bliver udført omkring drift og teknik.


Print - Send - Til top